----------------------------+45 3046 1315 - askholm@ballevej.dk
balle-1.jpg

Æbleflæsk

Æbleflæsk – Endnu en god, gammeldags, dansk ret. Som regel serveret som en ret på frokostbordet til jul. Æbleflæsk må siges at være mad med tre gode ingredienser – æbler, flæsk og løg.

I vores familie er der børn som ikke bryder sig om løg, er det tilfældet, kan man undlade løgene eller endnu bedre servere dem til f.eks. i form af nogle lynsyltede løgringe. De behøver ikke blive varmet, de varmes op af de varme æbler – med mindre man vælger at servere kold æbleflæsk hvilket der jo er nogle der gør.

Annonce

 

Gammeldags æbleflæsk med løg eller uden

Hvis du vælger at servere løgene til i stedet for at komme dem i retten, starter du med at tilberede de lynsyltede løg. De behøver ikke at trække længe, men de bliver bedre og bedre jo længere tid de får lov til det.

Ingredienser til fire portioner

  • 12-16 skiver flæsk – gerne røget
  • 6-8 lidt syrlige æbler – afhængig af størrelse
  • 2 store løg – evt. rødløg
  • 4 tsk. sukker
  • Salt og peber
  • æblecidereddike – vi brugte Aspall æblecidereddike og det gør vi sådan set altid når vi bruge æblecidereddike, da de i høj grad har formået at fastholde en mere fyldig smag end andre æblecidereddkiker på markedet – men andre kan naturligvis også bruges.

Sådan tilbereder du lynsyltede løgringe

  1. Pil løgene, og skær dem i tynde, tynde ringe, og læg dem tæt sammen i en lille skål.
  2. Smag æblecidereddike til med sukker, salt og peber. Der skal være så meget eddike at det dækker løgringene.
  3. Lad løgringene trække til de skal serveres.

Sådan tilbereder du æbleflæsk

  1. Skær løg – hvis du ikke har lavet lynsyltede løgringe – i skiver, og æbler i både.
  2. Læg flæsket på en kold pande, og skru højt op for varmen under panden.
  3. Vend flæsket når det er brunet.
  4. Skru lidt ned for varmen når flæsket er brunet på begge sider, og steg flæsket færdigt – vend et par gange undervejs – det skal være sprødt og knasende.
  5. Tag flæsket af panden, læg det på fedtsugende papir, og drys det med salt.
  6. Hæld fedtet af panden – hvis der er meget af det – men lad lidt blive tilbage.
  7. Kom nu æbler – og evt. løg – i panden, og steg ved jævn varme, til æblerne begynder at falde sammen.
  8. Smag til med sukker, salt og peber.

Traditionelt serveres æbleflæsk med rugbrød til og det gør vi også her i huset.

Forberedelsestid: 10 minutter

IMG 1573 t

Speciale.jpg
3_880.jpg
spinat-laks_tærte2.jpg
spinat-laks_tærte5.jpg
previous arrow
next arrow
Slider