----------------------------+45 3046 1315 - askholm@ballevej.dk
thO3SKLQ25.jpg

 


I dag er den internationale Pandekagedag, og for fjerde gang bliver den fejret i Danmark.

Pandekagedagen har vundet fodfæste i særligt de engelsktalende lande og er en gammel, kristen tradition. Traditionen binder an til fasten, som de kristne skulle igennem de sidste 40 dage op til påsken.

I det tidsrum måtte man hverken spise sukker, æg, hvidt mel eller mælk, og derfor blev disse ingredienser brugt til at lave pandekager, som man på Pandekagedagen – 39 dage før påsken – spiste de sidste af.

Da der primært var tale om hvide fødevareprodukter har dagen i Danmark også været kendt som Hvide Tirsdag.

Pandekageuge i Rusland
I Storbritannien, Australien og USA fejrer man Pancakeday, mens traditionen også er stor i katolske lande. I Tyskland holder man Fastnacht, men her er det ikke Rasmus Klumps yndlingsspise, der er på menuen. I stedet for pandekager spiser man her en særlig form for kager.

Særligt i Rusland værdsætter man traditionen og har udvidet fra en dag til en hel uge. Den foregår i ugen op til påsken og bliver kaldt Maslyanitsa. Her står den på små pandekager, der serveres med smør, kaviar, honning og flødeskum.

Pandekageløb i Olney
I den lille engelske by Olney markerer man dagen med det årlige pandekageløb, der har fundet sted siden 1445.

Løbet er kun for kvinder og går ud på at komme først gennem den 375 meter lange rute fra byens torv til kirken, mens man undervejs når at vende en pandekage i luften tre gange.

Deltagerne er iført kjole, forklæde og tørklæde som i gamle dage. Og vinderen er den, der først når frem til kirken, serverer pandekagen for byens klokker og bliver præmieret med et kys fra denne.

Sæbekassestafet fra Skagen til København
Også mange andre steder i verden er pandekageløb blevet en fast tradition på dagen.

I Danmark er der i år blevet arrangeret noget så usædvanligt som en sæbekassestafet. Stafetten går fra Skagen til Rådhuspladsen i København, og i det vil løbere fra idrætsklubber landet over skubbe sæbekassebilen frem.

Stafetten startede den 24. januar, hvor en pandekage blev bagt ved Skagen Fyr. Pandekagen blev placeret på sæbekassebilen og skal efter planen ankomme til Rådhuspladsen i dag.

Mardi Gras – Fede Tirsdag
Hvide Tirsdag falder i øvrigt sammen med Fede Tirsdag – bedre kendt som Mardi Gras.

Mardi Gras er en fransk-spansk tradition, der dog er blevet holdt i live på den anden side af Atlanten. Det er således i Rio de Janeiro og New Orleans, at nogle af de største Mardi Gras-fejringer finder sted. Her markerer dagen afslutningen på karnevalet, som i år begyndte den 6. januar.

Mardi Gras er ikke udsprunget af nogen religion, men fejres især af folk med tilknytning til den livsglade Cajun-kultur.

 

 

IMG 1573 t

20180106_121647.jpg
spinat-laks_tærte5.jpg
20180306_102555.jpg
3_880.jpg
previous arrow
next arrow
Slider