Fynsk Brunsviger
Der findes to slags brunsviger: fynsk brunsviger, og ikke-fynsk brunsviger.
Jeg ved ikke hvorfor, men det er som om, at opskriften på svampet og snasket brunsviger holder sig på den fynske side.
Den er ikke for de sukker forskrækkede
Fynsk brunsviger - fugtig og snasket, som den skal være
Dej
250 g mel
25 g sukker
25 g gær
en smule salt
1½-1¾ dl mælk, lunken
25 g smør, blødt
Gæren opløses i mælken. Mel, sukker og salt blandes i og dejen æltes sammen (evt. på maskine).
Smørret skæres i mindre tern og æltes ind i dejen.
Lade dejen hæve lunt og tildækket i 20 min. Lav fyldet.
Fyld
125 g smør
150 g brun farin
4 spsk sirup
Smelt det hele i en gryde ved middel varme.
Rør det godt sammen til en ensartet masse.
Rul dejen ud til et rektangel, og læg den i en bagepapirklædt bradepande på ca. 35x25 cm.
Brug din finger til at prikke hulninger i dejen, så fyldet kan løbe derned.
Hæld fyldet på dejen, lad det hæve lunt i yderligere 20 min, og prik endnu en gang huller i dejen.
Jo flere huller du laver, des mere snasket bliver det endelige resultat.
Bag brunsvigeren i ca. 12-15 min ved 180 grader traditionel ovn.
Brunsvigeren er allerlækrest, når den stadig er lun og svampet.
God fornøjelse!