Kylling i flødesauce og lun grønkålsalat

Kylling i flødesauce og lun grønkålsalat

 

Kylling i flødesauce....det kunne lyde lidt tungt, men det er denne ret ikke. Vi har nemlig valgt at bruge kyllingebryst og madlavningsfløde 8%. Så I kan nyde den lækre smag og konsistens - uden alt for meget fedt.

 

Ingredienser

Antal portioner

15 g smør

4 kyllingefileter (ca. 500 g)

2 spsk vand

3 store pillede fed hvidløg i halve

2 dl små friske rosmarinkviste

1 tsk groft salt

¼ liter Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8%

Lun grønkålssalat

10 g smør

2 porrer i tynde ringe (ca. 250 g)

3 pærer i tynde både, fx conference (ca. 250 g)

100 g groft strimlede grønkålsblade

½ tsk groft salt

25 g hakkede hasselnøddekerner

Tilbehør

240 g brune ris - koges

Sådan gør du

Lad smørret blive gyldent i en sauterpande. Brun kyllingefileterne ca. 1 min. på hver side. Tilsæt vand, hvidløg, rosmarin og salt og braiser kyllingefileterne ved jævn varme og under låg i ca. 7 min. Tag låget af panden, tilsæt fløde og kog kyllingefileterne ved kraftig varme i ca. 2 min. - rør af og til. Smag til.

Lun grønkålssalat

Lad smørret smelte i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits porrerne i ca. 1 min. Skru ned til jævn varme og tilsæt pærer, grønkål og salt og svits i yderligere ca. 2 min. Smag til. Kom den lune grønkålssalat i en skål og drys med nødder. Server salaten sammen med kyllingefileter i flødesauce og nykogte ris.

Næringsindhold, pr.

Energiindhold for hele retten: 9770 kJ

Energifordeling:

Fiber: 27,9 g

Protein: 26 %

Kulhydrat: 46 %

Fedt: 28 %


Udskriv   Email