Cæsarsalat


Cæsarsalat

Ingredienser

 cæsarsalat

3 kyllingebryst med skind, evt. 2 hvis de er store

salt

sort peber, friskkværnet

1 tsk olivenolie

1 romainesalat, stort eller to små hjertesalat

125 g blandet salat

2 skiver godt brød – fx fra grydebrød

1 tsk smør

50 g parmesan, i flager eller groftrevet

Dressing

1 dl mayonnaise

2 ansjosfileter i olie

1 tsk. worcestershire sauce

3 spsk. parmesan, revet

1 fed hvidløg, knust

1 citron, 1 spsk citronsaft herfra

salt

sort peber, friskkværnet

Fremgangsmåde

Rids skindsiden af kyllingebrysterne med en skarp kniv, drys med salt og peber og kom på en pande, med olie med skindsiden ned.  Tænd for lav til middelvarme 

Lad kyllingebrysterne stege langsomt i 25 minutter på skindsiden, mens dressingen og salaten gøres klar.

(Hvis kyllingebrystet er uden skind, marineres det med olie, citronsaft, salt og peber og bages i ovnen i et ildfast fad ved 200 grader i 20 minutter)

Blend dressingen sammen med stavblender og smag til med salt og peber.

Smør brødskiverne med smør på begge sider og steg dem på panden ved siden af kyllingebrystet – hvis der er plads. Brug alternativt en anden pande. Når brødet er sprødt, skæres det i tern.

Vend kyllingebrystet og steg 5 minutter på den anden side – evt ved lidt højere varme.

Skyl og pluk salaten, fordel salaten på fire tallerkener og anret med kyllingebryst i skiver, dressing, parmesan og croutoner.


Udskriv   Email